Opslagsbog 12 opslag om idræt i Danmark
Idræt i Danmark – grene, historie, skole og foreningsliv
Overblik over idræt i Danmark: idrætsgrene, historie, faget i skolen, foreninger, lege, idrætsdag, uddannelser og idrætsord.
Idrætsgrene A–Å
Registret over idrætsgrene. Vælg et bogstav, eller gå direkte til en idrætsgren.
E
I
J
U
Idræt er legemsøvelser og fysisk aktivitet, ofte i fællesskab og efter faste regler. I Danmark er idræt både en del af kulturen, et fag i skolen, en samling af idrætsgrene og et stort foreningsliv. Her får du et overblik og veje videre til de enkelte emner.
Hvad er idræt?
Ordet bruges om øvelser og aktiviteter med kroppen, som foregår af lyst, i leg eller i organiserede former. Begrebet er bredere end sport, som især knytter sig til konkurrence. Forskellen og de grænsetilfælde, der opstår, er forklaret på siden om forskellen på idræt, sport og gymnastik.
Idrætsgrene og ord
Idræt dækker over mange grene med hver deres regler, udstyr og traditioner. Fra atletik og badminton til svømning og vintersport. Idrætsgrene fra A til Å giver en kort, neutral beskrivelse af de mest almindelige. Hvis du leder efter ord og begreber, også på engelsk, er der en samling under idrætsord.
Historie
Dansk idræt har rødder i gymnastik, skyttebevægelse og engelske forbilleder fra 1800-tallet. Danmarks Idrætsforbund blev stiftet i 1896, og i 2023 var der godt to millioner medlemskaber i forbundets foreninger. Forløbet fortælles i Dansk idrætshistorie.
Idræt i skolen og til hverdag
- Idræt i skolen handler om faget i folkeskolen, timerne og fagets historie.
- Idrætsdag er en planlægger til poster og rotation, når mange deltagere skal fordeles på hold.
- Lege samler opvarmningslege, fangelege og gamle gårdlege.
- Idræt i dagtimerne handler om hold og aktiviteter i dagtimerne og om idræt for seniorer.
- Idræt for alle handler om parasport og tilpasset idræt.
Foreninger og organisationer
Det meste organiserede idræt foregår i foreninger drevet af medlemmer og frivillige. Danmarks Idrætsforbund var i 2023 hovedorganisation for 62 specialforbund med 8.488 foreninger. Om opbygning, frivillighed og lovgivning kan du læse under foreningsidræt.
Tal om idræt
Danmarks Statistik fører tabeller om idrættens rammer. Eksempler:
- Facilitetsdatabasen registrerede i 2026 i alt 327 atletikanlæg i hele landet (tabellen IDRFAC01).
- Idrætsbeskæftigelsen udgjorde i 2024 i alt 17.075 årsværk, når alle brancher, begge køn og alle aldre regnes med (tabellen IDRBES01).
Uddannelse og arbejde
Der findes uddannelser, hvor idræt er et fag eller et fagområde, fx på universiteter, professionshøjskoler og gymnasier. Hvilke typer der findes, og hvor man kan læse mere om optag og indhold, står på siden om uddannelser inden for idræt.
Spørgsmål og svar
Korte svar på de spørgsmål, der oftest stilles om idræt, samles på siden spørgsmål og svar om idræt.
Indhold
Alle opslag i bogen, bane for bane.
-
Idræt, sport og gymnastik – hvad er forskellen?
Idræt, sport og gymnastik bruges ofte i flæng. Her er forskellen: konkurrence, regler og historie, og hvad begrebet fysisk aktivitet dækker.
-
Dansk idrætshistorie – fra skyttelag til foreningsland
Dansk idrætshistorie i korte træk: gymnastik, skyttebevægelsen, engelske forbilleder, Danmarks Idrætsforbund fra 1896 og foreningslivet frem til i dag.
-
Idrætsgrene fra A til Å
Oversigt over almindelige idrætsgrene fra A til Å med korte, neutrale beskrivelser af, hvad hver gren går ud på.
-
Idræt i folkeskolen: faget, timerne og historien
Idræt er et obligatorisk fag i folkeskolen fra 1. til 9. klasse. Her er formål, Fælles Mål, timetal, aktiviteter og de historiske rødder i skolegymnastikken.
-
Idrætsdag: planlæg poster og rotation
Planlægger
Sådan planlægger du en idrætsdag med poster: antal poster, hold, tid, skift og materialer. Med eksempler på posttyper og forklaring af postløbsplanlæggeren.
-
Lege til idræt: opvarmning, fangelege og gamle gårdlege
Beskrivelse af lege til idræt: opvarmningslege, fangelege og gamle gårdlege med regler, antal deltagere og pladsbehov. Reglerne varierer fra sted til sted.
-
Idrætsforeninger og foreningslivet i Danmark
Sådan er foreningsidrætten bygget op i Danmark: foreningsmodellen, frivillighed, folkeoplysningsloven og landsorganisationerne DIF og DGI.
-
Idræt i dagtimerne og idræt for seniorer
Sådan fungerer idræt om dagen og for seniorer: foreningsform, typiske aktiviteter og hvordan du finder et hold via kommunen eller en foreningsoversigt.
-
Idræt for alle – parasport og tilpasset idræt
Om parasport og tilpasset idræt: hvad begreberne dækker, hvordan aktiviteter tilrettelægges, og hvordan man finder hold i foreninger og kommuner.
-
Uddannelser inden for idræt
Overblik over uddannelsestyper, der kan have idræt som emne: gymnasiale retninger, erhvervsakademi, professionsbachelor, bachelor og kandidat.
-
Idrætsord på dansk og engelsk
Dansk–engelsk ordliste over idrætsord: idræt, idrætshal, idrætsforening, hold, kamp, bane og mange flere, med noter om ord, der ikke kan oversættes ens.
-
Spørgsmål og svar om idræt
Spørgsmål og svar
Svar på almindelige spørgsmål om idræt: forskellen på idræt og sport, idræt i skolen, idrætsdag, at finde en forening og uddannelser.
Skal I holde idrætsdag?
Postløbsplanlæggeren deler deltagerne i hold og viser, hvilken post hvert hold står ved i hver runde. Alt regnes i browseren, og intet gemmes.
Spørgsmål og svar
Hvad er forskellen på idræt og sport?
Sport forbindes med konkurrence, mens idræt er et bredere begreb om legemsøvelser og fysisk aktivitet, hvor konkurrence kan indgå, men ikke behøver at gøre det. I hverdagen bruges de to ord ofte i flere sammenhænge om hinanden.
Hvilke idrætsforeninger findes i Danmark?
Der er tusindvis af lokale foreninger, og de fleste er med i et specialforbund for deres gren. I 2023 var Danmarks Idrætsforbund hovedorganisation for 62 specialforbund med 8.488 foreninger. Dertil kommer foreninger i andre landsorganisationer, fx DGI.
Hvad er en idrætsdag?
En idrætsdag er en dag, hvor en skole, en forening eller en arbejdsplads samler deltagerne om idræt og lege, ofte som poster, hvor hold skiftes til at deltage. Siden om idrætsdag viser, hvordan poster og rotation kan planlægges.