Dansk idrætshistorie – fra skyttelag til foreningsland

Dansk idræt vokser ud af flere rødder: gymnastik fra slutningen af 1700-tallet, skyttebevægelsen fra 1860’erne og engelske forbilleder for konkurrence og spil. I 1896 blev Danmarks Idrætsforbund stiftet, og i 2023 var der godt to millioner medlemmer i forbundets specialforbund.

Tidslinje

År	Begivenhed
1788	Stavnsbåndet ophæves. Gymnastikken får rod i oplysningstidens idé om den frie borger.
1814	Gymnastik med militært præg bliver obligatorisk for drenge i folkeskolen.
1861	Den organiserede idræt får rod i engelske forbilleder. Skyttebevægelsen, som også omfattede gymnastik, begynder.
1864	Danmark taber krigen mod Tyskland.
1870’erne	Skyttebevægelsen optager forskellige legemsøvelser.
1896	Danmarks Idrætsforbund (DIF) stiftes den 14. februar. De olympiske lege genoplives samme år.
1903	DIF bliver en organisation af specialforbund og modtager sin første årlige statsstøtte.
1905	Dansk Olympisk Komité stiftes.
1933-34	DIF tilbyder for første gang idræt for arbejdsledige.
1968	Fritidsloven vedtages. Den afløses af Folkeoplysningsloven i 1990.
1984	Team Danmark oprettes til at planlægge eliteidræt.
1992	DGI dannes ved en sammenlægning af to foreningsorganisationer.
1993	Dansk Olympisk Komité bliver en del af DIF.

Gymnastik og den frie borger

Den ældste del af historien handler om gymnastik. Efter stavnsbåndets ophævelse i 1788 skulle befolkningen opdrages til at blive samfundsborgere, og gymnastikken blev et redskab i den opdragelse. Den fik fra begyndelsen et nationalt og militært præg. I 1814 blev gymnastik med militært præg obligatorisk for drenge i folkeskolen. Det er et første skridt i fagets historie, som er fortalt nærmere på siden om idræt i skolen.

Skyttebevægelsen og to gymnastikkulturer

I 1860’erne og 1870’erne bredte skyttebevægelsen sig. Den havde i de første år politiske og militære formål, men tog også gymnastik og andre legemsøvelser til sig. Det gjaldt især i 1870’erne, efter nederlaget i krigen mod Tyskland i 1864.

Tidligt i forløbet opstod der idrætspolitiske uenigheder. På den ene side stod en national-patriotisk retning med militært præg. På den anden side stod en folkelig retning med tilknytning til landbefolkningen og højskolebevægelsen. Uenigheden betød, at der udviklede sig flere gymnastikkulturer.

Engelske forbilleder og sportens gennembrud

Samtidig kom nye aktiviteter til fra England. De første konkurrencer i Danmark blev afholdt efter engelsk forbillede i sidste halvdel af 1800-tallet. I 1896 genoplivede man de olympiske lege med inspiration fra både moderne engelske sportsidealer og de antikke græske lege. Samme år blev DIF stiftet.

Danmarks Idrætsforbund

DIF blev stiftet den 14. februar 1896 på initiativ af Eugen Schmidt. Formålet var at skabe ordnede forhold for idrætten, herunder fælles regler for amatørskab og konkurrencer. Forbundet startede med ét specialforbund, 18 klubber, ca. 5.000 medlemmer og ni idrætsgrene. I 1903 blev det omlagt, så specialforbundene, ikke de enkelte klubber, blev medlemmer. I 1925 opgav DIF at udarbejde fælles regler, så hvert specialforbund selv fastsatte regler for sin gren.

DIF havde i mange år kun medlemmer blandt folk i arbejde. Først i 1933-34 tilbød forbundet idræt for arbejdsledige. I 2023 var DIF hovedorganisation for 62 specialforbund med 8.488 foreninger og 2.076.213 medlemmer. Til sammenligning havde forbundet 18 klubber i 1896.

Lovgivning og offentlig støtte

Fritidsloven fra 1968 og senere Folkeoplysningsloven fra 1990 gav foreningerne adgang til kommunale tilskud, ligesom lottolovgivningen senere gjorde. I 1976 blev idrætten henlagt under Kulturministeriet. Reglerne er ændret flere gange siden, så de bør slås op i den aktuelle lovgivning.

DGI og andre landsorganisationer

I 1992 blev DGI dannet ved en sammenlægning af De Danske Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforeninger og De Danske Gymnastik- og Ungdomsforeninger. Organisationen bygger på den folkelige tradition fra 1800-tallet og er i dag, ved siden af DIF, en af de store landsorganisationer. I 2008 offentliggjorde DIF og DGI planer om en fusion, som blev opgivet samme år efter modstand fra flere specialforbund.

Videre læsning

Hvordan foreningerne fungerer i dag, står under foreningsidræt. Begrebernes betydning gennemgås i forskellen på idræt, sport og gymnastik, og idrætsgrene fra A til Å viser bredden i dagens udbud. Forsiden Idræt har et overblik over resten af opslagsbogen.