Idræt i folkeskolen: faget, timerne og historien

Idræt er et obligatorisk fag i den danske folkeskole fra 1. til 9. klasse. Faget handler om kropslig udøvelse, men også om idrætskultur, samarbejde og det at indgå i et fællesskab. Her gennemgås fagets placering, Fælles Mål, timetal, typiske aktiviteter og den historie, som skolens idræt bygger på.

Hvornår har man idræt i folkeskolen?

Folkeskolens fagrække har idræt som fag på alle klassetrin fra 1. til 9. klasse. Det er altså ikke et valgfag.

Hvordan idrætstimerne ligger på ugeplanen, afgøres lokalt. Nogle skoler samler faget i dobbelttimer, andre fordeler det over flere dage. Faget kan også indgå i temadage og i bevægelse på tværs af fag, som skolen selv tilrettelægger. Et eksempel på en temadag er en idrætsdag med poster og rotation.

Fælles Mål for idræt

Fælles Mål er de nationale mål, som gælder for fagene i folkeskolen. For idræt består de af flere dele:

• Formål: Fagformålet handler bl.a. om kropslige, idrætslige og sociale kompetencer, om idrætskultur og om at indgå i et fællesskab. Den præcise ordlyd står i Fælles Mål for idræt hos Børne- og Undervisningsministeriet.
• Kompetenceområder: Fagets mål er delt i kompetenceområder, hver med kompetencemål.
• Færdigheds- og vidensområder: Hvert kompetenceområde er opdelt i færdigheds- og vidensområder.
• Læseplan og vejledning: Her står forslag til forløb og arbejdsformer. Hvilke dele af Fælles Mål der er bindende, fremgår af ministeriets materiale.

Den fulde ordlyd ligger i faghæftet for idræt, som Børne- og Undervisningsministeriet udgiver. Målene kan ændres, når ministeriet reviderer faget, så faghæftet er altid den gældende kilde.

Timetal

Folkeskoleloven fastsætter et minimumstimetal for nogle fag, bl.a. dansk, matematik og historie. For de øvrige fag, herunder idræt, gælder et vejledende timetal, som skolen tager udgangspunkt i, når den lægger skemaet. Det præcise antal timer pr. klassetrin skifter med ministeriets timetalsoversigt og kan også være ændret siden. Find de aktuelle tal i oversigten for det relevante skoleår hos Børne- og Undervisningsministeriet.

Hvilke aktiviteter kan man lave i idræt?

Fælles Mål foreskriver ikke bestemte sportsgrene. Skolens udvalg afhænger af faciliteter, årstid og lærerens planlægning. Typiske aktivitetstyper er:

• Boldspil: fx håndbold, fodbold, basketball, volleyball og rundbold.
• Gymnastik og redskaber: spring, motorikbaner og redskabsgymnastik.
• Bevægelse til musik: dans og rytmiske øvelser.
• Atletik: løb, spring og kast.
• Lege: opvarmningslege og fangelege. Se lege til idræt for eksempler.
• Udendørs aktiviteter: orienteringsløb, naturen som ramme og aktiviteter i skolegården.
• Svømning og vandaktiviteter: hvis skolen har adgang til en svømmehal.

Mange af idrætsgrenene findes også i foreningerne. Se oversigten over idrætsgrene fra A til Å og afsnittet om foreningsidræt.

Hvornår blev idræt indført i skolen?

Skolens idræt har rødder i skolegymnastikken. Ifølge Wikipedia blev gymnastik med et militært præg obligatorisk for drenge i folkeskolen i 1814. Det er også året, hvor folkeskolen regnes for oprettet. Dengang hed den almueskolen, og navnet folkeskolen kom i brug i 1899.

Siden er indholdet udvidet, så faget i dag rummer mere end gymnastik, bl.a. boldspil, leg og idrætskultur. Det hedder idræt og gælder alle elever. Skolegymnastikkens historie hænger sammen med den bredere udvikling beskrevet i dansk idrætshistorie. Hvis du er i tvivl om begreberne, kan du læse om forskellen på idræt, sport og gymnastik.

Find mere

• Forsiden giver overblik over emnet idræt.
• Spørgsmål og svar om idræt samler korte svar på almindelige spørgsmål.
• Faghæftet og timetalsoversigterne findes hos Børne- og Undervisningsministeriet.