Idræt, sport og gymnastik – hvad er forskellen?

Sport er knyttet til konkurrence. Idræt er et bredere ord for legemsøvelser og fysisk aktivitet, hvor konkurrence kan indgå, men ikke er et krav. Gymnastik er en bestemt tradition og en gruppe af grene inden for idrætten. I dagligt sprog glider ordene sammen, og ingen af dem har en enkelt officiel definition.

Hvad er forskellen på idræt og sport?

Den mest brugte skillelinje er konkurrencen. Sportsorganisationer definerer typisk sport som aktivitet, hvor et konkurrencemoment indgår. Idræt bruges i Danmark om hele feltet, også når der ikke er sejr eller nederlag. Det kan være en gåtur i skoven, en leg eller en dansetime.

Begreb	Typisk betydning	Eksempler
Idræt	Legemsøvelser og fysisk aktivitet, med eller uden konkurrence	Lege, svømning, atletik, boldspil
Sport	Aktivitet med konkurrencemoment	Turneringer, ligaer, mesterskaber
Gymnastik	Øvelser og grene med rødder i en folkelig og pædagogisk tradition	Redskabsgymnastik, rytmisk gymnastik, trampolin
Konkurrenceidræt	Nyere ord om idræt for børn og unge, hvor konkurrence indgår	Børne- og ungdomsturneringer

Ordene har også forskellig klang. Sport lyder engelsk og forbindes med resultater og rekorder. Idræt peger tilbage på den danske tradition med foreninger, gymnastiksale og folkelig oplysning. Begge ord bruges i dag i foreninger og i dagligt sprog.

Hvor kommer ordene fra?

Den organiserede idræt i Danmark har rod i et engelsk forbillede fra 1800-tallet, og de første konkurrencer fandt sted i anden halvdel af århundredet. Gymnastikken har en anden baggrund. Den fik fra slutningen af 1700-tallet fodfæste i oplysningstidens tanker om den frie borger, og den fik tidligt et militært og nationalt præg. Mere om forløbet står i dansk idrætshistorie.

Hvad tæller som fysisk aktivitet?

Fysisk aktivitet er et videre begreb end både idræt og sport. Det dækker enhver kropslig bevægelse, også i hverdagen, fx at cykle, gå eller lege. Idræt er den del af fysisk aktivitet, der foregår som øvelse, leg, kamp eller træning med en form for ramme, ofte regler, sted og tid. Idræt regnes derfor som en undergruppe af fysisk aktivitet og som nært beslægtet med sport.

Officielle anbefalinger og sundhedsfaglige vurderinger findes hos Sundhedsstyrelsen. De hører ikke hjemme på en opslagsside om idrættens kultur og begreber.

Hvorfor har man idræt?

Idræt har mange funktioner, og de skifter med sammenhængen:

• Kultur og fællesskab. Foreninger, klubfester, stævner og turneringer samler mennesker om en fælles interesse. Se foreningsidræt.
• Fag. I folkeskolen er idræt et obligatorisk fag med mål og indhold, som er fastsat af undervisningsministeriet. Se idræt i skolen.
• Leg og glæde. Mange former for idræt udøves for at more sig, ikke for at vinde. Se lege.
• Konkurrence. For nogle er mesterskaber og rekorder hele pointen.

Grænsetilfælde

Nogle aktiviteter får flere til at tvivle på, hvad der er idræt eller sport:

• E-sport er udøvelse af computerspil på konkurrenceplan. Det regnes som sport, fordi konkurrencen er central, men ikke alle vil kalde det idræt.
• Tankesport som skak er konkurrencer uden stor fysisk indsats, men har turneringer, regler og forbund, ligesom andre grene.
• Motorsport har kørsel og udstyr som central del og ligger i grænselandet mellem sport og teknik.
• Dans kan være både kunstform, selskabsleg og konkurrencegren.

Den samme aktivitet kan altså være leg, idræt og sport, afhængigt af hvem der udøver den, og hvordan den er organiseret. Hvis du vil se, hvor mange forskellige grene der findes, kan du bladre i idrætsgrene fra A til Å. På forsiden Idræt er der et overblik over resten af siden.