Idrætsforeninger og foreningslivet i Danmark

Størstedelen af idrætten i Danmark foregår i foreninger, som medlemmerne selv driver. Foreningerne er knyttet til landsorganisationer, støttes af kommunerne og bæres i vid udstrækning af frivillige. Her gennemgås, hvordan modellen er bygget op, og hvordan den hænger sammen med lovgivningen og med de store organisationer.

Foreningsmodellen

En idrætsforening er en forening, hvor medlemmerne går sammen om en fælles interesse. Det er en del af den almindelige foreningsfrihed. Grundlovens § 78 giver borgerne ret til at danne foreninger uden forudgående tilladelse, når formålet er lovligt.

De fleste foreninger har en skriftlig vedtægt, som typisk fastlægger:

• navn og formål
• hvem der kan være medlem, og hvad kontingentet er
• hvordan generalforsamlingen indkaldes og afholdes
• hvordan bestyrelsen vælges, og hvad den må beslutte
• hvem der tegner foreningen
• regnskab og opløsning

Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed. Her har hvert medlem normalt én stemme. Mellem generalforsamlingerne leder en valgt bestyrelse foreningen.

Sektioner og idrætsgrene

Nogle foreninger dækker kun én idrætsgren, fx fodbold eller svømning. Andre er fleridrætsforeninger med flere afdelinger eller sektioner, som hver har egne trænere og ofte egen økonomi, men som hører under én fælles forening og bestyrelse. Du kan se et udvalg af grenene i oversigten over idrætsgrene fra A til Å.

Frivillighed

Foreningslivet hviler i høj grad på frivilligt arbejde. Frivillige tager sig bl.a. af:

• bestyrelsesarbejde og kassererposter
• træning og holdledelse
• dommer- og tidtagerfunktioner
• baner, klubhus og udstyr
• arrangementer, stævner og turneringer

Arbejdet udføres typisk uden løn, mens nogle foreninger har ansatte, fx trænere eller en daglig leder. Hvordan opgaverne fordeles, afgøres af den enkelte forening.

Folkeoplysningsloven og kommunerne

Kommunerne støtter foreningslivet gennem folkeoplysningsloven. Ifølge Wikipedia blev den første folkeoplysningslov vedtaget i maj 1990 og trådte i kraft den 1. januar 1991. Den afløste en tidligere fritidslov. Loven er siden ændret flere gange.

Hovedtrækkene er:

• Kommunerne skal støtte folkeoplysende foreningsarbejde.
• Foreningerne skal have vedtægter, som overholder lovens krav, for at kunne få støtte.
• Medlemskabet skal være aktivt. Passivt medlemskab alene giver ikke ret til støtte.
• Kommunen kan støtte med tilskud og med lån af lokaler, fx haller og skolegymnastiksale.
• Kommunale folkeoplysningsudvalg har en rolle i fordelingen af tilskud.

Præcis hvilke tilskud og lokaler der er tale om, varierer mellem kommuner. Den gældende lovtekst findes på Retsinformation, og den enkelte kommune oplyser sine egne regler.

Landsorganisationer

Foreningerne er ofte tilsluttet forbund, som arrangerer turneringer og udvikler reglerne for hver idrætsgren. To store paraplyorganisationer er:

• Danmarks Idrætsforbund (DIF) er stiftet i 1896. Det er hovedorganisation for 62 specialforbund (2023). Specialforbundene dækker hver en eller flere idrætsgrene. DIF er også den danske nationale olympiske komité, som deltager i de olympiske lege.
• DGI blev i 1992 stiftet ved en fusion af to tidligere organisationer. Det er en landsorganisation for foreninger med rod i gymnastik- og foreningsbevægelsen. Planer om at slå DIF og DGI sammen blev i 2008 opgivet, efter at nogle af DIF’s specialforbund havde protesteret.

Ud over disse findes andre forbund og organisationer, fx Parasport Danmark, der arbejder med idræt for personer med handicap. Se også idræt for alle.

Tal for medlemmer

Medlemstallene i DIF har ændret sig meget over tid. Ifølge Wikipedia havde forbundet i begyndelsen 18 foreninger med i alt 5.000 medlemmer. I 1975 var medlemstallet 1.191.629, og i 2023 var det 2.076.213 medlemmer i 8.488 foreninger. Tallene gælder de foreninger, der er tilsluttet DIF’s specialforbund. Foreninger uden for DIF indgår ikke.

Historien i korte træk

Foreningerne har rødder i det 19. århundredes skyttelag og gymnastikforeninger. De blev samlet i landsorganisationer, og efterhånden fik det offentlige en rolle i støtten til lokaler og tilskud. Forløbet er beskrevet i dansk idrætshistorie. Et skridt var den fritidslov, som siden blev afløst af folkeoplysningsloven.

Foreningerne og skolen

Mange børn møder først idræt i skolen og senere i foreningen. Skolefaget er beskrevet under idræt i folkeskolen, og de fælles lege kan bruges begge steder. Se lege til idræt. Læs også om forskellen på idræt, sport og gymnastik eller gå til forsiden for et overblik.